Min historie, del 3
Jeg har længe været i tvivl om jeg huskede korrekt, om mine oplevelser var rigtige eller ej. Min mor var altid hurtig til at fortælle at jeg huskede forkert, eller at det var pure løgn. Derfor har jeg længe brugt en masse tid og energi på at tjekke alt hvad jeg har gemt gennem årene. Mails, billeder, sagsakter, dagbøger, notesbøger, you name it. Pt sidder jeg omgivet af stakkevis af "bevismateriale" som bekræftiger hvad jeg husker, og afkræfter min mors "sandhed". Det er på den ene side befriende, og på den anden side uhyggeligt. Uhyggeligt fordi det maler et billede af en mor som, for at opretholde sin indre verdens virkelighed, gas-lighter og manipulere.
Hertil følger et udrag fra en samtale mellem min mor og en fag-person (fra PCBU) d. 10/7 2007 som referance hertil.
"Moderen ringer op efter råd fra RR og anmoder om en tid til datteren. Jeg bliver hurtigt klar over, at det drejer sig om den pige, som CBG første gang fik henvendelse om d. 15.6.07 (Se notat + efterfølgende visitations korrospondance). Moderen har stort behov for at tale om problematikken omkring datteren, så jeg lader hende fortælle. Jeg præciserer, som skrevet til RR, at der bliver tale om åben rådgivning. Dette er moderen indforstået med. Hun oplyser, at hun er meget i tvivl om, hviklet omfang og hvilke karakter de påståede overgreb har haft. Den person som skulle have krænket Helene, er en venindes søn Kim som er 5 år ældre end Helene. Han har altid været meget betaget af H. og villet være kæreste m. hende, haft svært ved at forstå, at Helene ikke ville være kæreste m. ham. Men H. har nu gennem et år været kæreste m. Dan på 24 år (altså 8 år ældre). Han beskrives som en umoden, lidt sølle fyr, uden uddannelse eller fast arbejde. Forældrene til H. (og andre) fatter ikke, hvad hun ser i ham. Mor tænker at HAN måske presser H. til mere end hun har lyst til. H. lyder til at kunne have et "hjælper-syndrom", Dan "nasser" på hende (også bogstaveligt, økonomisk) - hun har sørget for at skaffe ham en lejlighed ect. H.'s ældre bror M er handicappet, og bor i beskyttet bolig. Tvillingebror Hk. er blevet mobbet i skolen og har fået hjælp fra PPR psykolog. (Helene har måske lært "hjemmefra" at ofre sig for andre?) Mor afviser ikke, at hun selv har haft det sådan. H. skal starte i gymnasiet nu. Vil være lærer. Moderen har på det sidste taget H. i at lyve og skjule/benægte fakta Bla. løjet om at hun havde overarbejde i Bilka, hvor hun reelt var hos Dan. H. har veninder (2 stk) men bruger dem ikke så meget efterhånden. Tvillingerne gået i samme klasse til og med 9. kl. Mor er dagplejemor. Kan derfor ikke følge Helene herind, før hun får ferie i uge 29. Jeg booker en tid kl. 14 d. 19.7 hos TV."
Hertil vil jeg lige komme med de rettelser til misinformation som forekommer ovenfor.
1: Dan er 7 år ældre, ikke 8 år ældre.
2: Han havde uddannelse, men det var svært at komme ind i IT branchen dengang, og han var derfor arbejdsløs, med VIP og løntilskuds arbejde, indtil han fik sig en fast stilling i 2007.
3: Dan har aldrig presset mig til noget jeg ikke ville. Vi blev beskyldt af min mor for at have sex sammen, længe før vi begyndte at blive intime. (Måske hendes måde at projektere skyld og bebrejdelse væk fra Kim og hen på Dan?)
4: Jeg hjalp ham med at finde en lejlighed, som var til at betale sig fra. Han betalte selv indskud og husleje! Vi havde ikke penge imellem os.
5: Det er rigtig nok, at jeg nogle gange løj om hvor jeg var, for at få tid med Dan, da jeg oftest ikke måtte ses med ham, af forskellige grunde. Dette for at undslippe min tilværelse der hjemme. Andre gange var det falske beskyldninger, som jeg under press tilstod, trods det var løgn.
Min mor formåede at manipulere og misinformere til fordel for sig selv, og den virkelighed som hun levede i. Hun var opfyldt af egne behov og respekterede ikke mine oplevelser og grænser, men dømte dem "forkerte", uvigtige, løgne og opdigtelser, hvilket grundlagde en følelse af forkerthed i mig. Det har gjort at jeg som voksen, selvom jeg godt ved at jeg ikke kan holde til det, går på kompromis med mine grænser eller bliver helt grænseløs. Jeg betvivler mine oplevelser, og bortforklarer grænseoverskridende hendelser, som at jeg har overreageret, jeg husker forkert, det er min egen skyld, mv. Også selvom mit indre gav alle tegnene på at jeg fornægtede migselv, hvilket gjorde mig fysisk syg, hver eneste gang. Det endte da også med at gøre mig psykisk syg i sidste ende. Læs "Mit mentale sammenbrud" for yderligere info herom.
Efterfølgende kom vi til samtale med en psykolog, TV, d. 19/7 2007. Vedhæftet PDF er selve samtalen.
Min mor starter ud med at genfortælle alt det psykologen allerede ved, samt lidt ekstra. Hun fortæller at hun lovede sin, nu afdøde veninde, at sørge for at Kim fik sin uddannelse. At hun ville gøre hvad der skulle til. At jeg ikke ønskede at se ham/møde ham hjemme i huset, men at det skulle jeg ikke bestemme, trods hendes viden om hvad han havde udsat mig for. Hun tog fra starten hans parti og holdt hånden over ham, og lod mig lide i baggrunden. For jeg var jo "bare en uregerlig unge der løj, ville bestemme alt muligt, stak af i protest, og ikke var til at stole på" (ikke et citat men en sammenholdning af alle min mors udtagelser omkring min person gennem flere forskellige dokumenter, samtaler, mv.)
Da psykologen efter 1-1 samtale med mig, kalder min mor ind igen og fremlægger alvoren af situationen og at hun mener det bør anmeldes, skifter min mor pludselig taktik. Bla. pejer hun fingre af socialrådgiveren, og udtrykker at hun skam tager sagen meget alvorlig, og har gjort at Kim ikke kommer mere i huset. Dette modstrider hendes tidligere forklaring, hvor hun udtrykker at hun nu har ansvaret for Kim, efter hans mors død og jeg derfor ikke skal bestemme hvem der kommer i huset. At han ikke kommer mere i hjemmet er en løgn, men bliver dog senere sandhed.
Psykologen tydeliggører dog også at det gælder omtale af Kim, i mit påhør, da det er en belastning for et offer for seksuelle krænkelser, da man derved stadig ikke slipper for sin gerningsmand. Efter min mors forsøg på at forklare sig ud af situationen, bliver det tydeligt for psykologen at tingene ikke stemmer helt overens med det, min mor fortalte tidligere.
Også her er der tydelige tegn på gas-lighting og misinformation, for at stille hende selv i et bedre lys. Alle de løgne hun selv spinder og digter for at udskamme mig og højne sig selv som en god men uviden mor.
Jeg får det fysisk dårligt. Jeg er vred og ked af det. Jeg kan slet ikke forstå hendes handlinger eller hendes fortællinger. Hvad er hendes motiv for at gøre det? Hvorfor er jeg så stor en byrde, skam, familiens sorte får? Ingen andre gør noget forkert, men jeg gør og ER forkert. En skuffelse for hende.
Og hvorfor er der ingen der har grebet ind tidligere? Fordi jeg ikke var "til at stole på!".
Tænk over hvad det gør ved et barn. Ikke kun blev jeg udsat for grov mobning i skolen, af fysisk og psykisk karakter, jeg blev seksuelt misbrugt gennem mange år, jeg blev beskyldt for alt og mere end jeg havde gjort, og stemplet som en løjner, selv af min nærmeste familie. Alt dette har en stærk og skadende påvirkning på et barns hjerne der er under markant udvikling gennem hele barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet. Alt dette med store konsekvenser for barnet, men ikke for de, som påfører barnet skaden.
Fortsættes...