Puha. Denne skrivelse har været længe under vejs, men bliver nok aldrig helt færdig. Jeg er gennem årene, hver gang jeg gik ud fra at nu var der ikke mere, blevet klogere og oplyst om hvor dybt "kaninhullet" egentlig er.‌‌‌‌ Her er et uddrag fra socialministeriets hjemmeside. "

Jeg har længe været i tvivl om jeg huskede korrekt, om mine oplevelser var rigtige eller ej. Min mor var altid hurtig til at fortælle at jeg huskede forkert, eller at det var pure løgn. Derfor har jeg længe brugt en masse tid og energi på at tjekke alt hvad

Søndag d. 3. juni 2012 kl. 13.10, oprettede jeg det sværeste dokument jeg nogensinde har skulle skrive. Jeg havde endda startet med forskellige drafts allerede tirsdag d. 29. maj 2012, men efter mange forsøg og omformuleringer den uge, blev brevet endelig til dét jeg ville sige, som jeg havde

Historien kort fortalt er, at jeg blev seksuelt misbrugt i ca. 10 år, af en søn af min mors bedste veninde. Længere er den ikke. Den er dog viklet ind i et giftigt miljø og et forvrægnet forhold mellem mor og datter. Min historie, min opvækst, er ikke sort og

Jeg havde brugt 3,5 år, på at uddanne mig som pædagog. Jeg blev færdig med gode karakterer, og en god mængde praksiserfaring gennem praktikker og vikar arbejde. Men der gik ikke mere end et halvt års tid, og så blev jeg ikke forlænget mere, hos min tidligere specialpædagogiske arbejdsplads.

Jeg har i mange år tænkt over hvor jeg kommer fra, hvem jeg er og hvorfor jeg er som jeg er.‌‌ Jeg har søgt svar hist og her, uden egentlig at finde ud af noget reelt om mig selv. Er jeg psykisk syg eller bare anderledes i forhold til andre?

Jeg ved en del om min mor, af det hun og andre har fortalt mig, og selvfølgelig det jeg selv har oplevet på første hånd. Der er dog også en del jeg ikke ved, fordi hun har spillet med kortene tæt på kroppen og et godt poker-face. Jeg ved at

Min tipoldemor, Stefania, som kom fra Polen, arbejdede med roer på Falster og fik to døtre. Gurli, fødselsår ukendt, og min oldemor Esther, 25. juni 1925, med min tipoldefar. Jeg ved ikke noget yderligere om dem, men jeg fik at vide fra Anni og senere Lars, at Esther heller ikke

Efter min mormor Anni’s død, arvede jeg en del koge- og bagebøger, samt husråds udklip fra magasiner, broderi projekter, sysager, knapper, lidt fotos, og en masse artikler som Anni havde revet ud og gemt. Det var her at jeg, gennem timevis af sortering, fik en anden fornemmelse af hvad

Den 18. Januar 2021, står jeg midt i min største sorg. Min mormor, Anni, er døden nær efter et langt år med kræft for tredje gang. Hun var ikke til at genkende da vi så hende en sidste gang. Hvad der kun føltes som 10-15 minutter varede i mere end

Næsten 6 år er gået siden jeg sidst satte mig ned og fik delt mine inderste tanker. Nu har livet bud mig på mange glæder og udfordringer, især det sidste år, og nu er tiden moden til at jeg igen kan dele mine refleksioner på livet. Jeg har de sidste

For nogen går tiden i stå når de vinder i lotto. Andre når de står overfor dem de elsker. Sådan er vi alle forskellige, men lige for mig er det når én der stå mig nær, dør. Polle, en kær og nær ven af min familie trådte af på sin

Livet er stressende, og den kan fjerne jorden under benene på én, så man falder langt og lander hårdt. Jeg fik en knytnæve lige i kalenderen som har rystet alt planlagt for idag og imorgen. Jeg er som sølvfisken på badeværelset hos en person der lider af insomnia og næsten

Selvom det lyder tåbeligt er det rigtigt. Jeg har længe tænkt på hvordan jeg skulle begynde denne side, og det virkede i al min forvirring mest rigtigt på denne måde. For en start på noget, er jo en slutning på noget andet der engang var starten på noget nyt. Så