Min historie, del 2

Historien kort fortalt er, at jeg blev seksuelt misbrugt i ca. 10 år, af en søn af min mors bedste veninde. Længere er den ikke. Den er dog viklet ind i et giftigt miljø og et forvrægnet forhold mellem mor og datter. Min historie, min opvækst, er ikke sort og hvid, men snarer et utal af nyancer og dybder. Men det høre til en anden historie. En ting ad gangen. ‌‌
DISCLAIMER: jeg forbeholder mig retten til min historie om min opvækst, da det er mig der har gennemlevet den, følt den, tænkt den. Andres opfattelse af mit liv, er deres fortælling, men den kan aldrig gøre min ugyldig, eller fjerne den kendsgerning at det faktisk fandt sted. Og jeg har beviserne for det.‌‌‌‌
Jeg ved at det stod på tidligt. Jeg har ingen minder om et liv uden grænseoverskridende seksuelle krænkelser. Og jeg ved at jeg blandt andet, siden 0. klasse i 1996, har haft en atypisk seksualitet, som ikke var alderssvarende, hvilket skyldes de seksuelle overgreb. (OBS. Jeg har en faglig viden omkring tegn på seksuelle overgreb og hvad det måtte påføre den krænkede i eftertiden. Hvad jeg konkludere her, er ikke trukket ud af den blå luft, men istedet researched for at finde en mening med det hele. Læs selv: 'Senfølger efter seksuelle overgreb', 'Jeg ville have sagt det, hvis...', mv.) Jeg havde en følelse af at være forkert og akavet i forhold til min årgang på skolen. Det var svært at koncentrere mig i timerne, svært at undgå "ballade" (var et nemt offer for mobning samt grov fysisk og psykisk vold), og venner kom og gik som årets årstider. Legene dengang var også meget eksplicitte far-mor-og-børn lege, "mafia-tøzer" (En veninden og jeg klædte os ud i kiminoer/satin morgenkåber, falske bryster, parykker og alt for meget makeup), rolleleg med lego, playmobil eller barbie og action-man, som oftest omhandlede sex og overgreb, set gennem et barns øjne mv., der, hvis man havde øjne for det, tydeligt fortalte at her var et barn der havde noget tungt på hjerte. Jeg forsøgte at fortælle sanheden til få udvalgte. Min farmor, min barndoms veninde som boede på samme gade som jeg selv, en veninde fra ungdomsskolen, samt en nær ven som jeg stiftede bekendtskab med gennem rollespil. Her er et udlæg af handlingerne.
   
Jeg sad en dag i køkkenet hjemme ved mine bedsteforældre. Jeg har været 10-12 år dengang. Min farmor sad overfor mig ved køkkenbordet, da jeg pludseligt men stille, fortalte om at Kim rørte ved mig mod min vilje, og at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Jeg husker at hun tog en langt indhalering af sin cigaret, før hun pustede ud og slukkede den. Hun forlod køkkenet og gik ned i sit syrum, i den anden ende af huset. Jeg sad et stykke tid og ventede på at hun ville komme tilbage, men da jeg ikke kunne holde det ud mere, gik jeg ned til hende. Hun sad ved sin symaskine, med ryggen til døren, syede et eller andet og røg en ny cigaret. Jeg prøvede igen, og blev blot mødt af et køligt blik over skulderen og formaning om at sådan noget måtte man ikke lyve om, før hun vendte sig igen og fortsatte med hvad hun lavede. Jeg var knust. Jeg forlod syrummet og gik ned i køkkenet, hvor jeg sad et stykke tid, inden jeg cyklede der fra. (Hertil medfølger det, at da min far blev informeret om overgrebene, år senere, (ikke af mig men af min mor, så ved ikke hvor meget af sandheden han fik), og han fik nys om min samtale med min farmor, tog han ud og spurgte om det var rigtigt. Hun benægtede alt, og da min far kom hjem, blev jeg kort fortalt skældt hæder og ære ud, råbt af og kaldt en løgner. OBS. Dette er kendt som dobbel krænkelse, hvilket betyder; 1: krænkelsen sker, 2: udefrakommende blamer offeret eller afviser offerets oplevelser)

Senere der efter, ved en sleepover hos min barndoms veninde fra gaden, fortalte jeg om overgrebene, og hun tog det seriøst i et stykke tid. Jeg kontaktede hende når Kim kom over, og jeg kunne ofte komme ned til hende og hænge ud sammen. Hun var den der foreslog mig at starte til selvforsvar på ungdomsskolen (2003-05). Vores venskab var dog hemmeligt i offentligheden, da jeg var upopulær og blev mobbet, og hun ikke ville blive set sammen med mig, af andre fra skolen. Måske dét samt de mange henvendelser for at komme væk fra Kim, fik hende til at trække sig og vores venskab sluttede brat.

Jeg fortalte en veninde, jeg havde lært at kende til Mode og Design (ca. 2005) om overgrebene, og her fandt jeg støtte og opbakning. Jeg kunne altid skrive eller ringe til hende. Hun gav mig blandt andet husly da jeg stak af hjemme fra i 2007, og hun støttede mig da jeg gik til politiet og anmeldte Kim. Hun havde sine egne problemer (mor var alkoholiger og lættere utilregnelig), og omkring 2009/10 gled vi fra hinanden. Jeg var blevet mor, og prioriterede livet anderledes i forhold til hende.

Men det der fik det hele igang, var da jeg var hjemme hos min ven fra rollespil i sommerhalvåret 2006. Kim kontaktede mig pr sms og forsøgte at ringe mig op. Han ville vide hvor jeg var, hvem jeg var sammen med, mv. Jeg gik fra glad og opmundret, til utilpas og trist. Min ven spurgte hvad der var galt, og jeg fortalte ham om Kim og overgrebene. Jeg sagde at han ikke måtte sige det til nogen, da det ellers ville bliver værst for mig selv. Han lyttede ikke. Han gik ned til sin mor i stuen, med mig i hælene. Han fortalte hende hvad jeg havde fortalt ham, og hun blev chokeret. Kort efter ringer min telefon igen. "Er det Ham!?" spurgte hun. Jeg nikkede og svarede "Ja." Hun tog telefonen og svarede for mig. Jeg kunne høre Kim, vred i den anden ende, inden hun afbrød ham, og gjorde det klart for ham at sandheden var ude, at han skulle lade mig være og at nu ville politiet blive indblandet. Hun lagde på, spurgte om min mor vidste det, og da jeg svarede nej, og at jeg ikke turde at fortælle hende det, da jeg forventede at jeg ville blive mistroet og skældt ud, bad hun mig pakke mine ting og låse min cykel op, så hun kunne sætte den bag på bilen og køre mig hjem. Hun ville være min "advokat" når min mor skulle have sandheden at vide. Min ven hjalp mig med at pakke, da jeg græd og rystede forfærdeligt. Jeg var både lettet og bange. Da vi kørte ind i indkørslen stod min mor allerede udenfor hoveddøren og ventede på mig. Min ven og hans mor steg ud af bilen og begyndte at sige, at jeg havde noget meget vigtigt at fortælle og at de var der for at støtte mig. Min mor afviste det, sagde at hun godt vidste hvad det var jeg ville sige, at det var et familie anlæggende og at de ikke var velkommende på matriklen. Min ven og hans mor, så ingen anden løsning end at køre igen, for ikke at eskalere tingene. Jeg gik nedslået indenfor, forsøgte at fortælle min mor hvad jeg havde fortalt de andre, men hun stoppede mig promte. Hun fortalte at Kim var kommet forbi, inden vi ankom, at han oprørt og i tåre, havde fortalt om at han gerne ville være kæreste med mig, og at jeg havde afvist ham på det groveste og truet med det ene og det andet. At hun skammede sig over mig, hvordan jeg kunne være det bekendt, især nu hans mor var dødeligt syg med kræft, mv. Jeg prøvede igen, grædende og rystende, at fortælle, men det blev slået hen som løgn og latin. Jeg blev bedt om at tie og gå ned på mit værelse.
Den efterfølgende tid, fik jeg "stuearrast". Jeg måtte ikke besøge nogen eller får nogen på besøg. Jeg skulle opføre mig "ordentlig" og være venlig overfor Kim. Jeg blev sendt over til ham med mad, eller for at opmuntre ham. Jeg hadede det. Jeg husker engang ved middagsbordet der hjemme i starten af 2007, hvor Kim også spiste med, hvor jeg ikke ville kigge på ham, tale med ham eller give hånd. Jeg havde min kæreste, Dan, på besøg, og vi gik ned på mit værelse efter maden. Kort efter blev Dan sendt hjem, og min far kom rasende ned til mig og skældte mig ud over min opførsel overfor Kim. Jeg prøvede at få ham til at forstå at jeg ikke havde lyst til at se Kim, røre ved ham eller bruge tid sammen med ham. Jeg havde ikke fortalt ham om overgrebene, på min mors opfortring, da det jo "var løgn alligevel". Jeg fik endnuengang stuearrest. En dag efter endnu en omgang skæld ud og krænkelser, havde jeg dog fået nok. Jeg kunne ikke mere. Jeg skulle snart til 10. klasses eksamenerne, og følte at mit liv og min verden styrtede sammen. Jeg pakkede skoletasken med det vigtigste jeg kunne få plads til, samt min pude, kravlede ud af vinduet, tog min knallert og skyndte mig væk. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle tage hen, men endte med at kontakte Dan og min veninde. Jeg var stukket af hjemme fra og vidste ikke hvad jeg nu skulle gøre. Jeg var på vej mod Ribe, og Dan sagde at han ville møde mig hos hans familie dér. Han samlede min veninde op, kørte til Ribe og mødte mig hos hans far og bonusmor. Jeg græd ukontrolabelt, var ude af den og talte usamhænigt. Jeg faldt dog ned, efter lidt tid, og fandt ud af at min telefon var blevet spæret. Min mor havde ikke kunne få fat på mig, og havde derfor fået telefonen spæret. Jeg kunne ikke blive hos Dans forældre, da jeg ikke kunne komme til min skole, dér fra, så jeg kørte mod Esbjerg igen, og hjem til min veninde. Hun boede kun en lille kilometer fra skolen, og ville gerne hjælpe mig. Da jeg om aftenen er kommet på plads, står politiet udenfor min venindes hoveddør og vil have mig udleveret. Jeg nægter, siger at jeg ikke vil hjem, da mine forældre ikke er gode ved mig. Først da jeg kommer i tanke om at min far engang, i starten af 2000'erne, havde slået mig i hovedet, og jeg fortæller det, giver politiet op, og beder mig oplyse dem om hvad jeg har brug for hjemme fra, så jeg kan få tingene udleveret og blive hvor jeg er. Her opholder jeg mig i 3-4 uger, til eksamenerne er ovre, og kommunen kræver at jeg vender hjem.

Fortsættes.....